Bohrs atommodel
efter opdagelserne af brintemissionsspektre og den fotoelektriske effekt foreslog den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) en ny model af atomet i 1915. Bohr foreslog, at elektroner ikke udstråler energi, når de kredser om kernen, men findes i tilstande med konstant energi, som han kaldte stationære tilstande. Dette betyder, at elektronerne kredser i faste afstande fra kernen (se nedenfor). Bohrs arbejde var primært baseret på emissionsspektre af brint. Dette kaldes også atomets planetariske model. Det forklarede de indre funktioner i hydrogenatomet. Bohr blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1922 for sit arbejde.
Bohrs atommodel brint emission spektre.
Bohr forklarede, at elektroner kan flyttes ind i forskellige baner med tilsætning af energi. Når energien fjernes, vender elektronerne tilbage til deres jordtilstand og udsender en tilsvarende mængde energi—et kvantum af lys eller foton. Dette var grundlaget for det, der senere blev kendt som kvanteteori. Dette er en teori baseret på princippet om, at stof og energi har egenskaberne for både partikler og bølger. Det tegner sig for en bred vifte af fysiske fænomener, herunder eksistensen af diskrete pakker af energi og stof, usikkerhedsprincippet og udelukkelsesprincippet.
ifølge Bohr-modellen, ofte omtalt som en planetarisk model, omkranser elektronerne atomets kerne i specifikke tilladte stier kaldet kredsløb. Når elektronen er i en af disse baner, er dens energi fast. Grundtilstanden for hydrogenatomet, hvor dets energi er lavest, er, når elektronen er i den bane, der er tættest på kernen. De baner, der er længere væk fra kernen, er alle successivt større energi. Elektronen må ikke optage nogen af mellemrummene mellem banerne. En dagligdags analogi til Bohr-modellen er trinnene på en stige. Når du bevæger dig op eller ned ad en stige, kan du kun optage specifikke trin og kan ikke være i mellemrummet mellem trin. Når du bevæger dig op ad stigen, øges din potentielle energi, mens du bevæger dig ned ad stigen, reduceres din energi.
Bohrs arbejde havde en stærk indflydelse på vores moderne forståelse af atomets indre funktion. Imidlertid fungerede hans model godt som en forklaring på emissionerne af hydrogenatomet, men var alvorligt begrænset, når den blev anvendt på andre atomer. Kort efter at Bohr offentliggjorde sin planetariske model af atomet, blev der gjort flere nye opdagelser, hvilket resulterede i et andet revideret syn på atomet.